Plus d’un million de livres, à portée de main !
Bookbot

Sophus Claussen

    12 septembre 1865 – 11 avril 1931

    Sophus Claussen était un écrivain danois, surtout connu pour sa poésie néoromantique. Son œuvre se caractérise par une profonde introspection émotionnelle et un langage riche et imagé. Claussen explorait les thèmes de l'amour, de la nature et de l'âme humaine avec intensité et passion, ce qui lui valut une place parmi les poètes européens de premier plan de son époque.

    Antonius in Paris
    Antonius i Paris
    • Ikke for ingenting kaldes Claussen erotiker. Imidlertid skal ordet ikke forstås i den vanlige forstand. Claussens digte er ikke pikante scenerier eller dristige ritorneller, som det kendes fra Danmarks anden store lyriske erotiker, Emil Aarestrup. Det erotiske er en kvalitet og et ideal i Claussens digtning, nærmere end det er en tematik. Hans sprog gennemsyres af det sanselige, og eros knytter an til den oprindelige græske gud Eros, der var guden for skabelse, poesi og for både den jordiske og den himmelske kærlighed. For Claussen er dyrkelsen af Eros også dyrkelsen af livskraften. Endvidere bliver den erotiske situation, og de følelser der omgærder den også klangbunden for den lyriske virksomhed. Dette ses tydeligt i de to rejseromaner Antonius i Paris og Valfart, hvor episke beskrivelser af kærlighedsmødet fungerer som kontekst for de forskelligartede digte. - Sidsel Sander Mittet

      Antonius i Paris
    • Am Anfang ist der Kuss: Es dauerte lange, bis man hinter dem dänischen Draufgänger Sophus Claussen den Dichter entdeckte. Jetzt ist sein Werk auch auf Deutsch zu entdecken. (...) Wer diesen erotischen Symbolisten und symbolistischen Erotiker wiederentdeckt, hat einiges Lesevergnügen vor sich. Denn trotz seines Umfangs liest sich das Doppelwerk leicht und schnell, dank seiner Liebe zur raschen Bewegung, die alle Oberflächen nur flüchtig berührt, dann der Sinnlichkeit einer Sprache, die in Peter Urban-Halles und Hanns Grössels Übersetzung wunderbar zur Geltung kommt - und dank einer am Ende doch ziemlich resoluten Vitalität, die den dänischen Besucher auch in der Pariser Dekadenz nie verlässt. Die Lektüre Sophus Claussens ist wie eine unverhofft heitere Nacht mit Paul Verlaine. (Heinrich Detering, FAZ)

      Antonius in Paris